ungernesgartneri

Store omplantningsdag

Posted on: april 18, 2012

Ja – det var faktisk ikke i dag, men sidste weekend. Tiden er bare fløjet afsted, men nu kommer indlægget.

Alle vores småplanter er blevet plantet om i større potter. Vi har brugt CowPots som er en nedbrydelige potte lavet ud af komposteret komøg. Det lyder lidt specielt – men det virker. Du kan se mere om CowPots her eller ved at trykke på billedet.

Når man planter sine små planter om er det vigtigt at få så meget at roden flyttet med som muligt. Vi måtte kassere enkelte planter fordi roden blev beskadiget, det er selvfølgelig ærgeligt, men der er ingen grund til at bruge tid og kræfter på at få noget til at gro som aldrig vil blive til en stor og udbytterig plante.

 

Sophie Amalie gik til sagen med ildhu. Først satte vi alle potterne ned i plastik kasser. Dem bruger vi til at vande i så vi ikke har vand over det hele.

Derefter blev potterne fyldt med en god næringsrig sphagnum. VI har valgt at benytte en fuldgødet sphagnum da tomater og agurker gror “som ukrudt” og det kræver noget næring. Ellers stilles der ikke så store krav til sphagnummen på nuværende tidspunkt, men sørg for at der er noget struktur i den sphagnum du vælger. Er der for meget fint materiale og for få store partikler risikere du at sphagnummen falder sammen og det giver mindre ilt optagelse til planten.

Her er det nogle af hvidløgsplanterne der er kommet i ny jord.

Senere gik det for sig indenfor hvor mere end 100 planter blev plantet om.

Sophie Amalie flytter de små agurkplanter over i deres nye potte. Her skal de stå ind til sidst i april, måske først i maj hvor de er klar til at blive plantet ud på friland. Vi har valgt nogle agurker der ikke behøver at være i drivhus da pladsen ellers ville blive lidt trang.

Og her er så resultatet. Alle planterne er plantet om og vokser godt i deres nye potter og jord. Vi har radiatoren tændt under bordet og regulere så lidt på lysmængden ved hjælp af gardinet. Hvis planterne får for meget sol i denne periode risikere vi at de bliver lange og ranglede. Det gør de fordi planterne strækker sig mod lyset. Det er meget tydeligt at se allerede nu at de strækker sig over mod vinduet.

 

Skriv en kommentar